frederiksberg kommune boligsocial indsats

Nyt fra den boligsociale indsats, om SBH, Lejrtur, frivillige mv.

Vi har i den seneste tid haft stor succes med de etablerede aktiviteter i Solbjerg Have. Vi har bl.a. afviklet bålhygge og vil i den kommende tid afvikle yderligere to bålhyggedage på Naturlegepladsen, hvor vi vil grille skumfiduser, danse til musik og drikke kakao og varm kaffe. De næste gange er 9. april og 7. maj.

Legeplads2Go kører endelig igen hver onsdag. Sidste gang legede vi ”Vulkaner og Isvafler”, hvor både børn og voksne deltog. Efter lidt uenigheder omkring reglerne, endte vi med stor succes en god gammeldaws omgang vinkegemme. Husk at børn og voksne er altid velkomne.

Vores succesfulde månedlige fællesspisninger kører på skinner, og sidste gang indtog vi en fortrinlig omgang dampet laks med stuvede grøntsager. Næste gang er 25. april, hvor vi kaster os ud i endnu en omgang banko. Her lover vi, at bankolingoen sidder lige i skabet.

Endeligt har vi onsdagsklubben, som så småt er ved at komme op at køre. Kaffen står som altid klar hver ons- dag mellem kl. 10-12, hvor alle er velkommen til at delt- age. Indholdet skaber vi sammen. Da både Alberte og Emilie deltager, er der også mulighed for at få skræddersyet et individuelt træningsprogram til brug i motionsrummet.

Vi glæder os til et dejligt forår og en god sommer med masser af hyggelige stunder sammen.

VI SØGER NØGLEPERSONER

Vi søger nøglepersoner i Solbjerg Have, som kan hjælpe med at orientere, rekruttere og udbrede budskabet, når vi afholder aktiviteter i det respektive boligområde. Som tak for jeres hjælp afholder vi sociale og faglige arrangementer et par gange årligt – hvilke man som udgangspunkt skal have interesse i at deltage i.

Derudover tilbyder vi at skrive udtalelser til faste frivillige. Som frivillig skal man regne med at være aktiv ca. 5 timer om måneden.

Hvis du er interesseret eller kender en, der kunne være det, så skriv gerne en mail til os: boligsocialindsats@frederiksberg.dk

LEJRSKOLE TIL SOMMER

I uge 27 planlægger vi en spændende lejrtur!

Her vil vil lave sjove aktiviteter, synge om bålet og lave lækker mad sammen. Når aftnerne går på hæld, puster vi luftmadrasserne op og lægger os ind i shelters (hvorfra vi næææsten får havkig).

Det hører i meget mere om, når sommerferien nærmer sig, så hold øje med opslag og meddelelser i jeres opgange. Hvis du har lyst til at være frivillig under lejrskolen, kontakt da meget gerne Alberte på almo09@frederiksberg.dk

IDÉKASSEN

Har du en god idé til en aktivitet og ved du lige hvad der mangler i dit boligområde, så skriv en mail til boligsocialindsats@frederiksberg.dk

Idéer og ønsker modtages altid med et smil!

Ønsker du at modtage nyhedsbrevet digitalt, send da en mail til: boligsocialindsats@frederiksberg.dk

Nyhedsbrevet udkommer én gang i kvartalet – vi ses til august!

Mange hilsner Den Boligsociale Indsats

  • JA - det er en 'almindelig' nyhed
  • Ja