ny_asfalt_LSV2023

Julen kommer tidligt – ny asfalt

Som tidligere beskrevet i denne historie (https://solbjerghave.dk/?p=782), var planen oprindeligt, at der ikke skulle lægges ny asfalt på Lauritz Sørensensvej.

Nu er der opslag om, at vi alligevel vil få ny asfalt på vejen. Det vil være dejligt at have noget ordentligt at køre på.

Generelt virker det som om, at Frederiksberg Kommune endelig har fået øjnene op for Lauritz Sørensens Vej, og der er et betydeligt efterslæb med hensyn til vejen og dens omgivelser. Det er ikke hensigtsmæssigt, at vi i Solbjerg Have bliver betragtet som problemet i området, når andre områder omkring Frederiksberg Kommune ligner noget rod.

Forhåbentlig vil de også snart fjerne containerne, som er placeret ved vejhjørnet (https://solbjerghave.dk/?p=558). Det virker som om, nogle fra Frederiksberg Kommunes egen boligorganisation får en særlig behandling. Ingen privat ejerforening i Frederiksberg ville få tilladelse til at rode på den måde på kommunalt område.