Nyheder

Aflysning af beboermøde 21.10.24

Det er blevet besluttet at udsætte beboermødet d. 21.10.2024.

Når der er mere afklaring omkring delprojekterne i udviklingsplanen, vil I blive indkaldt til et afdelingsmøde.

Udviklingsplanen kan ses her: | Frederiksberg Forenede Boligselskaber (ffb-bolig.dk)

  • JA - det er en 'almindelig' nyhed
  • Ja

Nye striber til parkeringen

Først blev alle huller på parkeringspladsen langt om længe lappet. Det var en fornøjelse at få lov til at køre på asfalt og ikke dybe huller eller blive ramt af splat når en bil kørte igennem og der lå vand i bunden og man var for tæt på.

Der stod stadigvæk biler på pladsen da de gik igang, dog lykkedes det i 11-time at få de sidste biler væk fra parkeringspladsen på Lauritz Sørensens Vej og teamet som laver de nye flotte striber arbejder hårdt på at nå i mål med flere parkeringspladser.

Det bliver spændende at se hvordan det færdige resultat bliver. Indtil nu er det i hvertfald flot.

  • JA - det er en 'almindelig' nyhed
  • Ja

Det NY bestyrelseslokale

Det gamle bestyrelseslokale har fået nyt liv som Byttebiks, mens de tidligere administrationslokaler ved siden af vaskeriet nu huser det nye bestyrelseslokale. Ved flytningen af ejendomsadministrationen til Finsensvej blev en stor mængde møbler og udstyr efterladt.

Da ingen andre tog initiativet, påtog et bestyrelsesmedlem sig opgaven med at rydde op og indrette de nye lokaler. Over flere måneders blev lokalerne totalt renoveret. Møbler blev flyttet, vægge blev malet, og en masse skrammel blev kasseret.

Mange af de genstande, der blev fundet, viste sig at være brugbare andre steder i Solbjerg Have. Finværkstedet fik et længe ønsket hæve-sænkebord, havegruppen glædede sig over nye redskaber, og multirummet blev udstyret med nyt fitnessudstyr. Selv caféen fik de fine kaffekopper med Solbjerg Have-logo, så de igen kan komme i brug.

Når man rydder op i gamle ting, så lærer man gamle historier – fx. hvordan Solbjerg Haves Selskabslokaler fik et spisestel med navn på – den kan jeg fortælle ved anden lejlighed.

De gamle referater, magasiner, blade, ringbind og meget andet står så sikkert som det er muligt på snorlige rækker og vidner om en tid hvor man turde tale om tingene.

Det er fantastisk at se, hvordan beboernes egne ting, som før var i rodekasser, nu bliver brugt aktivt og skaber glæde for beboerne. Der er stadig en del gode ting tilbage fra oprydningen, som vi håber fremtidigt at finde nye hjem til.

Foruden et godt sofahjørne og god plads om mødebordet, blev der også en god arbejdsplads i den gamle frokoststue hvor jeg allerede har siddet i mange timer og arbejdet på hjemmeside.


  • JA - det er en 'almindelig' nyhed

Click here to add your own text